Hvad er en lokalplan
Lokalplanen er det led i planlægningen, der udtrykker
de konkrete rammer for realisering af de mål,
der er indeholdt i kommunens overordnede planlægning
- Kommunenplanen.
Inden Byrådets endelige vedtagelse af en lokalplan,
offentliggøres et forslag til lokalplan i minimum
8 uger. Formålet med offentliggørelsen
er, at borgerne skal kunne forholde sig til lokalplanen
og eventuel fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag
eller indsigelser. Når Byrådet har behandlet
borgernes synspunkter, kan lokalplanen vedtages endeligt,
hvorefter den offentliggøres og tinglyses og
derved får bindende virkning for grundejere og
brugere i området.
En lokalplan er ikke til hinder for, at eksisterende
lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte
som hidtil. Lokalplanen er opdelt i to dele - en redegørelsesdel
og en del, der rummer lokalplanens bestemmelser. Redegørelsen
indeholder lokalplanens baggrund, forudsætning
og mål, mens bestemmelserne udgør den lovmæssige
del af planen.